Med til festen

Kærlighed er en underlig ting. Hvordan sætter man ord på alle de følelser der strømmer igennem en. Kan man over hovedt beskrive dem med ord, der ville række.

Det sad Jonas længe og funderede over mens han sad og stirede på et billed, han havde fundet på facebook, af den pige fra hans klasse han var helt skudt i. 
Hun var en høj blond pige, med de mest vidunderlige klare blå øjne han nogensinde havde set. Hendes ansigt var noget af, nej det smukkeste på jorden. Udover det havde hun den mest vidunderlige stemme, som gjorde ham helt blød i knæene hver gang han hørte den. Han kunne ikke snakke til hende uden at stamme eller tabe tråden. 

Jonas blev enig med sig selv om at det måtte være difinationen af kærlighed. Han var dog ikke helt sikker. Han havde jo aldrig prøvet at være forelsket før, men han havde tilgengæld heller aldrig prøvet at have det sådan med en pige før. Han måtte gøre noget ved det. Hvad var det værste der kunne ske? At hun grinte ad ham? Det ville han vel overleve. Eller ville han? Der var ikke andet for end at forsøge. Han ville jo aldrig finde ud af det hvis han ikke prøvede. Han besluttede, at han den følgende dag ville prøve at invitere hende til skole festen på næste fredag.

Vækkeuret ringede ikke længe før jonas stod op den morgen. Han var spændt på hvad dagen ville bringe. Ville hun sige ja eller havde hun allerede fået en date til festen, han var jo lidt sent ude. Det er os noget pis han ikke har haft modet til, at gøre noget ved det noget før. 

På vej hen i skolen mødte han hende helt tilfældigt 200 meter før skolen. Hun smilte pænt til ham og hilste. Han blev helt blød i knæene og rød i hovedet. Han fik fremstammet et hakkende godmorgen. Hun spurgte om hun måtte følges med ham det sidste stykke. Han nikkede og tænkte det måtte være nu det skulle knalde eller falde. Men hvordan skulle han få det sagt. Det havde han helt glemt at tænke på. Fuck jonas du er et fjols! Et kvag! Pis! tænkte han, alt imens hun plabrede løs om hendes weekend. 
Han studerede hende et øjeblik tavs, mens han lod som om han lyttede til hende. Hun tav et et kort sekund og han nærmest kastede orderne efter hende enden hun nåede at sige mere. "Vil du følges med mig til festen". Hun så forbavset på ham. Fuck det var flovt. Fuck Jonas du er godt nok noget af en idiot! Nåede han at tænke før hun kiggede ham i øjne og sagde " mener du det Jonas?" Han nikkede og mimede et tavs ja. Nu fik hun julelys i øjnene, og sprang hen og kyssede ham på kinden. Jonas var helt fra den. Han havde håbet på et ja, men dette var jo totalt overvældene. Han vidste slet ikke hva han skulle gøre eller sige. Hun slap ham og sagde "havde hørt du var vild med hende Simone fra C klassen". "NEJ DA! hvem har sagt det?" Fløj det ud af munden på ham. "Det er bare noget jeg har hørt" svarede hun. Jonas nikkede lidt kejtet til hende med et skævt smil på læben. Det så vildt. Det lykkes. Hun vil med mig til festen. Hun tog hans hoved og kyssede ham.